Alder: 27år

Jeg har været igennem et 3 måneders trænings- og kostforløb hos Mette Lyngholm.

Det hele startede med, at vi fik os en snak om min kost og træningsvaner, og hvad jeg ønskede at opnå ved forløbet. Derefter blev jeg målt med fedttang og målebånd samt fik taget nogle billeder, hvilket var meget grænseoverskridende for mig, når jeg ikke ligefrem var tilfreds med min form, men jeg er glad for at jeg fik det gjort. Vægt skulle jeg så sende med jævne mellemrum, da det skulle være morgenvægten.

Mette fik ud fra vores samtale skræddersyet et træningsprogram til mig, som hun gik grundigt igennem sammen med mig, så der var styr på teknikken til når jeg selv skulle prøve kræfter med det på egen hånd. Et par dage efter modtog jeg også en kostplan jeg skulle følge. Min kostplan bestod af en masse proteiner og grøntsager, samt lidt kosttilskud. Kostplanen var god og mættende, og så var der plads til at jeg selv kunne være lidt kreativ.

En til to gange om ugen havde jeg en personlig træning med Mette, hvor jeg blev pisket godt igennem nogle hårde trænings pas, men på den gode måde. Mette sørgede for at skifte mit trænings program ud hver 3.-4. uge, og hver gang blev jeg sat grundigt ind i de nye øvelser. Jeg blev også målt med fedttang og målebånd et par gange undervejs, som altid var lidt spændende.

Mette stod altid klar med en ny træning til mig hver gang jeg mødte op til min personlige træning, så det blev aldrig ensformigt eller kedeligt. Jeg blev også introduceret til en masse ukendte øvelser og træningsredskaber, som jeg ikke havde brugt før. Jeg havde på det tidspunkt f.eks. aldrig prøvet at træne med TRX, som var ret godt og effektivt.

Hvad har du opnået fysisk?
Da jeg startede hos Mette var jeg meget ked af mine overflødige kilo, men det lykkedes os ret godt at få en betydelig slankere krop frem. Jeg fik sænket min fedtprocent et godt hak ned, som har gavnet min sundhed. Min styrke samt kondition har forbedret sig markant, hvilket jeg kan takke Mette for. Jeg har stadigvæk en del arbejde foran mig, men Mette har hjulpet mig rigtig godt på vej.

Hvad har du opnået mentalt?
Jeg har fået et langt større overskud i min hverdag, og jeg føler mig bedre tilpas i min krop. Jeg kunne hurtigt mærke, at jeg fik mere selvtillid i takt med at arbejdet begyndte at vise sig, og jeg nyder virkelig at træne nu. Jeg er godt tilfreds med det jeg opnåede hos Mette, og jeg er mere motiveret end før til at forsætte. Jeg føler mig generelt bare mere glad og fuld af energi.

Har du opnået andet gennem forløbet?
Jeg har fået en bedre forståelse for hvordan jeg skal strukturere min kost og træning. Jeg ved nu, hvad der virker for min krop for at opnå gode vedholdende resultater. Inden forløbet gik jeg meget på diverse hold i fitness centeret, men opnåede aldrig rigtig det jeg ønskede, og derfor blev der kun trænet i perioder, da det var svært at forblive motiveret efter noget tid. I dag nyder jeg min styrketræning, og jeg har fået blod på tanden til at forbedre min form endnu mere.

Vil du anbefale Mette til andre?
Man er slet ikke tvivl om, at Mette brænder for, at hjælpe andre med at nå deres mål. Hun er mindst ligeså begejstret som dig, når resultaterne begynder at vise sig. Hun er super dygtig og professionel, og ikke mindst rigtig behagelig og sød at være sammen med. Mit forløb hos Mette er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv.

Om det er de overflødige kilo der driller, eller et ønske om en mere markeret krop, eller blot bare inspiration til træningen, er Mette den rette at gå til. Du vil ALDRIG fortryde det.

Kun de varmeste anbefalinger herfra!

Kommentar:

(Valgfrit)

Ingen kommentarer endnu.